Artikler
Danmark, din Uber er ankommet!
Uber lanceres i Danmark i samarbejde med det københavnske taxiselskab DRIVR
København, 27. januar 2025 – Fra tirsdag den 28. januar kan alle i hovedstaden bestille en tur via Uber-appen. Uber har indgået et samarbejde med det københavnske taxiselskab DRIVR, der forbinder passagerer med lokale chauffører. Partnerskabet gør det muligt for passagerer at få adgang til moderne mobilitet med blot ét tryk i Uber-appen.
Både Uber og DRIVR deler et stærkt engagement i bæredygtighed. DRIVRs flåde består udelukkende af 100% elektriske taxier. Derudover vil brugere af Uber-appen også have mulighed for at booke Lime-elcykler direkte i appen.
Samarbejdet kombinerer DRIVRs stærke lokale ekspertise inden for taxakørsel med Ubers avancerede teknologi og rækkevidde – en app, der allerede har 161 millioner aktive brugere på verdensplan. Over en million danskere har allerede downloadet Uber-appen, og alene sidste år brugte 120.000 danskere appen i udlandet. I det seneste år har 650.000 danskere åbnet Uber-appen for at tjekke, om de kunne bestille en tur i Danmark.
Fordele for passagerer
Fordele for passagerer
Passagerer, der bruger Uber-appen i København, får adgang til de samme funktioner, de allerede kender og stoler på, som:
- Nødknap – hvis du har behov for hjælp
- Live deling af rute – med venner og familie
- Gennemsigtige priser – ingen ubehagelige overraskelser
Teknologi møder lokal ekspertise
Maurits Schönfeld, General Manager for Nordeuropa hos Uber:
“Vi er begejstrede for at bringe Uber-appen til Danmark og give passagererne en problemfri og pålidelig måde at bevæge sig rundt i København på. Fra gennemsigtige priser og realtids- sporing af turen til muligheden for at bestille 100% elektriske taxier eller Lime-elcykler. Denne lancering markerer et spændende nyt kapitel, hvor vi kombinerer Ubers globale teknologi med DRIVRs lokale ekspertise for at levere en fremragende oplevelse til både beboere og besøgende.”
Efter offentliggørelsen af partnerskabet med Uber har DRIVR oplevet en kraftig vækst i antallet af professionelle, lokale chauffører, der har meldt sig til at tilbyde ture til Uber- passagerer. DRIVR har nu flere hundrede chauffører klar fra dag ét og fortsætter med at onboarde nye erfarne chauffører hver dag.
Bo Svane, CEO hos DRIVR:
“Interessen fra lokale vognmænd og chauffører har været helt fantastisk. Allerede fra dag ét har vi hundredvis af chauffører klar til at tage imod passagerer, der bestiller via Uber-appen, og vi onboarder nye chauffører hver dag – alle spændte på at blive en del rejsen.”