Struktureret og engageret kørselsleder søges til grøn og innovativ kørselsservice
Trives du i et arbejdsmiljø med nye udfordringer og varierende opgaver? Er du positivt anlagt og altid klar på at være løsningsorienteret? Finder du det motiverende at arbejde for en innovativ virksomhed med en klar grøn strategi? Så er det dig, vi søger.
DRIVR er inde i en rigtig spændende vækstperiode, og derfor søger vi en glad og dygtig kørselsleder til at håndtere og motivere vores team af chauffører (og biler) på bedst mulig vis. Vi er en dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling, der bestræber sig på at forbedre københavnernes transportmuligheder og gøre København til en grønnere by. DRIVR startede som Danmarks første digitale kørselsservice og med vores brintbiler og innovative løsninger er målet, at vi sammen med dig skaber fremtidens løsning for persontransport.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Daglig disponering og chaufførplanlægning
- Servicering af vores mange chauffører
- Medansvar for teamet af chauffører
- Håndtering af ferieplanlægning, turnusordninger og lignende
- Overholdelse samt koordinering af køretøjernes serviceintervaller
- Overholdelse af omsætning, budgetter og deadlines
Vi forventer:
- At du har min. 3 års erfaring fra en lignende stilling med personaleansvar
- At du er udadvendt, serviceminded og omstillingsparat
- At du er en fleksibel teamspiller, der kører opgaver i mål
- At du er interesseret i selv at være med til at præge indholdet af din stilling
- At du kan agere i en hverdag med høj puls og stramme deadlines
- At du har et godt overblik
Det er en fordel, hvis du:
- Har solid brancheerfaring og/eller er uddannet speditør/disponent
- Har kendskab til programmerne: Intercom, Monday eller Slack
- Kan flere sprog udover dansk og engelsk, f.eks. arabisk, kurdisk, farsi eller polsk
- Er superbruger i Microsoft Excel eller Google Sheets
Vi tilbyder:
- En virksomhed i rivende udvikling med en klar grøn strategi
- Engagerede og målrettede kollegaer
- Et dynamisk arbejdsmiljø med gode medarbejderforhold
DRIVRs chaufførkontor er beliggende på Amager, hvor du vil have din daglige gang. Der er altid ledige parkeringspladser (gratis), og det ligger tæt på offentlig transport.
Stillingen er på 37 timer ugentligt i tidsrummet 07:30-16:30 fra mandag til fredag.
Hvis du vil være vores nye kollega og har lyst til at hjælpe os med at gøre København til en grønnere by, så send en ansøgning og CV til jobs@drivr.com eller udfyld formularen nedenfor. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Iversen på peter@drivr.com.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.