fbpx

Privacy Policy

Privatlivspolitik (Privacy Policy)

Sidst opdateret: 15 januar 2019

Privatlivspolitikken er gældende for DRIVR’s website www.drivr.com samt DRIVR App’en i Google Play Consolehttps://play.google.com/store/apps/details?id=com.drivr.passenger og i App Store https://itunes.apple.com/dk/app/DRIVR/id679834950?mt=8 som herunder betegnes under et (”DRIVR”).

Denne privatlivspolitik omhandler følgende punkter:

  • Generelt
  • Personoplysninger
  • Hvilke informationer opbevarer vi og hvor længe
  • Hvad vi bruger de opbevarede informationer til
  • Beskyttelse af personoplysninger
  • Ændringer i behandling af personoplysninger
  • Kontaktoplysninger

Generelt

DRIVR udbydes og administreres af Drivr Technologies ApS.

Herunder kan du læse hvad vi gemmer af oplysninger, hvor længe vi gemmer dem, hvad vi bruger dem til og hvem der har adgang til dem.

Personoplysninger

DRIVR beder om dine kontaktoplysninger for at lægge en booking. Der er primært tale om kontaktoplysninger som e-mail adresse og mobilnummer.

Dine kontaktoplysninger kan oprettes og redigeres igennem DRIVR.

Det er brugerens ansvar, at sørge for at informationerne er korrekte.

Hvilke oplysninger opbevarer vi og hvor længe

Som en naturlig del af anvendelsen af DRIVR, beder vi om oplysninger der vedkommer brugen af at lægge en booking.

(1) GPS:

DRIVR app’en vil spørge om tilladelse til at læse enhedens GPS koordinater. Accepteres dette, accepteres det samtidigt at vi gemmer dine nuværende GPS koordinater når app’en benyttes.

GPS koordinater kan også læses når app’en ikke benyttes (ligger i dvale). GPS koordinater der læses når app’en er i dvale sendes ikke til serveren.

(2) Betaling:

Information omkring dine kreditkort/debit kort (kort nummer, udløbsdato samt CVC) som angives i forbindelse med transaktioner vil blive brugt af DRIVR samt af www.adyen.com til at fuldføre transaktionen. Informationen vil blive gemt og krypteret og kan blive brugt til at lette og personliggøre fremtidige transaktioner for dig.

Alle oplysninger gemmes på Drivr Technologies ApS dertil indrettede servere.

Som udgangspunkt slettes data ikke, når det først er uploaded. Hvis data ønskes slettes, og den respektive applikation understøtter dette valg, forbeholder Drivr Technologies ApS sig retten til at markere dataen som slettet, uden fysisk at slette dataen.

Dataen vil dermed stadigvæk eksistere, blot ikke være tilgængelig i brugen af DRIVR.

Hvad bruger vi den opbevarede information til

Data indsamlet vil blive brugt til drift af DRIVR. Brugere med adgang til DRIVR websitet, kan have en yderligere adgang til indsamlet data.

Drivr Technologies ApS forbeholder sig retten til at benytte alt indsamlet data til f.eks. generering af statistikker.

Beskyttelse af personoplysninger

Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer de personlige oplysninger, du afgiver, på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger.

Vi kan dog ikke garantere 100 % sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der er en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Vær opmærksom på, at du afgiver dine personlige oplysninger på eget ansvar.

I det omfang, der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 58, stk. 1.

Ændringer i behandlingen af personoplysninger

DRIVR er et produkt i konstant udvikling. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger.

Gør vi det, retter vi selvfølgeligt datoen for “sidst opdateret” nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores hjemmesider og/eller igennem DRIVR app’en.

Kontaktoplysninger

Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du kontakte os via e-mail: support@drivr.com

Ønsker du at sende os post, er adressen:

Drivr Technologies ApS
Gl. Køge Landevej 119
DK-2500 Valby, Denmark

DRIVR Danmark A/S
Gl. Køge Landevej 119
DK-2500 Valby
Denmark
CVR: 39048329

E-mail: info@drivr.com

BYKØRSEL GJORT NEMT OG SIKKERT

MED GOD SAMVITTIGHED