fbpx
Skip links
Trives du i et arbejdsmiljø med nye udfordringer og varierende opgaver? Er du positivt anlagt og sætter en dyd i at yde god kundeservice? Finder du det motiverende at arbejde for en innovativ virksomhed med en klar grøn strategi? Så er det dig, vi søger.

DRIVR søger en dygtig Customer Service & Dispatcher, som kommer til at arbejde tæt med vores operationsteam. Vi ønsker at skabe de bedste kundeoplevelser, og derfor søger vi en kandidat, der giver fantastisk kundeservice, kan håndtere forskellige typer henvendelser, og som besidder gode kommunikationsevner. Vi er en dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling, der bestræber sig på at forbedre københavnernes transportmuligheder og gøre København til en grønnere by. DRIVR startede som Danmarks første digitale kørselsservice og med vores brintbiler og innovative løsninger er målet, at vi sammen med dig skaber fremtidens løsning for persontransport. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Håndtering af alle former for kundehenvendelser og klager
  • Besvarelse af henvendelser fra DRIVRs vognmænd og chauffører
  • Håndtering af henvendelser fra både samarbejdspartnere og myndigheder
  • Ansvarlig for at besvare kontorets telefon 
  • Ad hoc-opgaver

Vi forventer, at du har følgende kompetencer: 

  • Stærkt kendskab til MS Office-pakken
  • Relevant erfaring med administrative opgaver
  • Er struktureret og detaljeorienteret og besidder høj arbejdsdisciplin
  • Godt humør og gode samarbejdsevner
  • Gode kommunikative evner 

Det er en fordel, hvis du ligeledes har erfaring med programmer som Intercom, Slack, Mailchimp og Monday. 

Vi tilbyder: 

  • En udfordrende stilling, hvor to arbejdsdage sjældent er ens
  • Engagerede og målrettede medarbejdere
  • En virksomhed i rivende udvikling med en klar grøn strategi 
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med gode medarbejderforhold 
  • Sociale arrangementer og 

DRIVR holder til på et hyggeligt og moderne kontorfællesskab på Amager, hvor du vil have din daglige gang. Der er altid ledige parkeringspladser (gratis), og det ligger tæt på offentlig transport.

Stillingen er på 37 timer ugentligt i tidsrummet 06:00–14:00 eller 14:00–21:00 fra mandag til fredag. 

Hvis du vil være vores nye kollega og har lyst til at hjælpe os med at gøre København til en grønnere by, så udfyld formularen nedenunder. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Iversen på peter@drivr.com. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende

Ansættelsesdato: Hurtigst muligt efter aftale

Vi glæder os til at høre fra dig.







    Vedhæft CV & ansøgning:



    Hvor kender du DRIVR fra?